Kageprint til enhver lejlighed

Kageprint til enhver lejlighed

Kageprint er et billede, som er trykt på en helt særlig type papir – nemlig sukkerpapir, som selvfølgelig er spiseligt. Sukkerpapiret er fremstillet af sukker og er derfor både vegansk og super velegnet til at pynte kager med. Blækken er selvfølgelig også spiselig. Med et kageprint kan din kage komme til at se ud lige præcis som du ønsker, uden at du selv skal stå og rode med fondant og glasur – som sjældent bliver godt, medmindre man er professionel. Med denne metode vælger du blot det billede du vil have på din kage og bestiller et sukkerprint. Man kan få kageprint i flere forskellige størrelser, så du kan med sikkerhed finde en type, der passer til den kage du skal lave. Kageprint egner sig særligt godt til lagkager, bradepandekager og cupcakes. Skal du have kageprint til en større kage, kan det dog godt være, at du modtager printet i to dele, hvorefter du selv sætter dem sammen over kagen. Det er super nemt at påføre et kageprint på en kage. Du lægger simpelthen bare sukkerpapiret hen over kagen og så er din kage smuk og klar til servering. Vil du være helt sikker, kan det være en god ide, at smøre et tyndt lag glasur under kageprintet før du lægger det på, så det sidder ekstra godt fast. 

Et kageprint er en rigtig god metode til at gøre din kage helt unik og velegnet til særlige lejligheder. Skal du for eksempel holde børnefødselsdag kan det være en super god overraskelse for den lille fødselar, hvis yndlings figuren fra tegnefilm eller lignende er på fødselsdagskagen. Det kan også være, at et fint billede af barnet med eller uden familien skal pryde kagen. 

Skal man holde barnedåb eller bryllup er det også oplagt, at bruge kageprint til at dekorere kagen med, så den passer perfekt til lejligheden. Til en barnedåb vælger mange, at bestille et kageprint med et billede af den nyfødte baby på og eventuelt tilføje en blå eller lyserød kant eller ramme til billedet. Det kan også være et billede af den lille familie, som pynter på kagen. Til bryllup er det selvfølgelig oplagt, at vælge et billede af det nygifte par, men det kan også være en god ide, at vælge et romantisk print med hjerter eller blomster. 

Hos babadut.dk kan man bestille kageprint i den fineste kvalitet, som allerede ankommer få dage efter bestilling. Så står du og mangler lidt inspiration til den kommende fødselsdagskage er det bare med at hoppe ind på hjemmesiden og kigge.