Få sundere medarbejder med en frugtordning

For tiden er der et stort fokus på sundhed. Heldigvis. Det er nemlig et vigtigt emne. Folkesundheden er vigtig for vores samfund, og for det enkelte individ er det vigtigt at leve sundt. I debatten er der dog en ting, som ofte bliver overset. Sundhed betyder også meget for virksomhederne. De er faktisk afhængige af, at deres medarbejdere er sunde og raske.

Hvis medarbejderne ikke er sunde og raske medfører det nemlig en række problemer. Medarbejderne vil oftere være syge, de vil have mindre energi og derfor være mindre effektive, og sidst men ikke mindst vil de have mindre overskud, til at deltage i arbejdsfællesskabet. Det betyder, at de vil have en negativ indflydelse på arbejdsmiljøet. Sunde medarbejdere er altså bedre for virksomheden end usunde medarbejdere.

Det er imidlertid svært, at få sunde medarbejdere. Sundhed handler nemlig langt hen ad vejen om livsstil. Derfor er sundhed et privat anliggende, og det bør man som chef ikke blande sig i. Det kan faktisk medføre nogle af de samme problemer, hvis medarbejderne føler sig overvåget af chefen.

Sund, økologisk frugt

Derfor må man i stedet prøve at snige sunde vaner ind på arbejdspladsen. Nogle chefer går langt, og laver f.eks. regler om rygning. Det er i den ekstreme ende, og formynderi kan måske have en negativ effekt. Det er langt mere effektivt at anspore til sundhed, ved at gøre det lettere at være sund.

En løsning kunne være at indføre en frugtordning. Frugt er nemlig virkelig sundt. På den måde kan man give sine medarbejdere et sundt alternativ til andre snacks, uden at tvinge dem til noget. De kan nemlig selv vælge, men fordi frugten er gratis, vil de være tilbøjelige til at vælge den.